Realtidsovervågning

Realtidsovervågning - SEGES Projektsitet
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.

Formålet er er udvikle og afprøve (validere) system til målrettet driftsledelse baseret på IOT sensorovervågning af bl.a. vandforbrug og foderforbrug, således at landmanden via dette system får alarm for produktivitetsfald, reduceret velfærd eller opståen af sygdom før det normalt kan opdages i en svinebesætning.

Udbrud af sygdomme, fald i produktivitet eller trivselsproblemer i svineproduktionen opdages ofte sent i forløbet, med økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Flere forskningsprojekter har over de sidste 15 år påvist positiv effekt af computer- og sensorbaseret overvågning af trivsel og produktivitet. Senest har forskningsprojektet PigIT (Det Strategiske Forskningsråd) vist, at monitorering af bl.a. vand- og foderoptagelse er effektive markører for dyrenes trivsel og opståen af sygdom. Via overvågning af drikke-mønster kan udbrud af diarré opdages 24-36 timer før grisene viser symptomer i form af diarré. Et system til varsling for opståen af sygdom vil give mulighed for tidlig behandling og reducere driftstab. For år tilbage var dette alt for dyrt, men de seneste års teknologiske udvikling inden for IOT betyder, at denne barriere nu er minimeret.

System til målrettet driftsledelse vil være et beslutningsstøtteværktøj, der, når det anvendes korrekt, vil øge fokus i besætningerne og gøre den dygtige driftsleder i stand til at sætte ind med de rigtige beslutninger tidligere. Systemet skal mindske driftstab og opdage fald i produktivitet, velfærd og sundhed tidligere end hvis systemet ikke anvendes.


© 2021 - SEGES Projektsitet